Tændt Wilbek tilfreds med indsatsen

Landstræner Ulrik Wilbek havde heftigt røde kinder, da han skulle kommentere 34-28-sejren over Rusland ved EM i håndbold.

- Ja, vi var tændte, og alle ville gerne gøre det bedre end mod Island, hvor vi underpræsterede, sagde landstræneren.

- Vi havde valgt den helt rigtige taktik ved gennem hele kampen at gå tæt op til de tunge russiske bagspillere, mente Wilbek.

Han tilføjede, at landsholdet dog skal se frem til at forberede sig på en helt anden kamp tirsdag mod Norge, der har en anderledes spillestil.

Nicklas Landin fik chancen fra start, og han var glad for en god start, der holdt ham på banen gennem næsten hele kampen. Landin havde stor ros til forsvaret foran ham.

/ritzau/

/ritzau/

En tilfreds landstræner ser frem mod en anderledes kamp mod Norge tirsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret