Tæt på afklaring i Brøndbys feriepengesag
Der varer ikke længe, før der er sat endeligt punktum i Brøndby IF's feriepengesag. Spillerforeningens direktør, Mads Øland, fortæller, at sagen skrider frem i et fornuftigt tempo.
- Vores proces med Brøndby og Divisionsforeningen kommer til at gå forholdsvist hurtigt. Det er kun noget mødeplanlægning, der mangler.
- Alle parter, der er involveret, er enige om, at vi skal prøve at finde et modus for, hvordan vi får afviklet disse krav, siger Mads Øland.
Omkring 40 klubber er involveret i sagen om manglende udbetaling af feriepenge. Men det er først, når der er en afklaring mellem Brøndby og Spillerforeningen, at der tages fat på de øvrige sager.
- Vi skal have et fysisk møde med Brøndby for at komme videre. Og derefter skal vi videre til de andre klubber, siger Mads Øland.
- Så der går lidt længere tid med de andre klubber, men vi skal gøre, hvad vi kan, for at det går så hurtigt som muligt. Det er absolut den højest prioriterede sag for os.
- Jeg er også blevet ringet op af et utal af klubledere, der siger, at de er interesseret i at få sagerne afviklet så hurtigt som muligt, siger Mads Øland.
Spillerforeningens direktør afviser desuden at kommentere på Per Bjerregaards manglende forståelse for dommen i feriepengesagen.
Den tidligere bestyrelsesformand i Brøndby udtalte tirsdag aften, at han tog afgørelsen til efterretning, dog forstod han den ikke. Per Bjerregaard har selv været med til at lave flere af de kontrakter, der efterfølgende er blevet til sager.
Brøndby står til at skulle betale op til 23 millioner kroner til tidligere spillere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned