DBU mangler blot at sælge få hundrede billetter til kampen mod Ungarn, inden alt kan meldes udsolgt til efterårets tre VM-kvalifikationskampe.
Mindre end 800 billetter mangler forsat at blive afhændet, inden Dansk Boldspil-Union (DBU) kan melde alt udsolgt til efterårets VM-kvalifikationskamp mellem Danmark og Ungarn i Parken. Dermed tegner opgøret mod Ungarn til at blive udsolgt ligesom hjemmekampene mod Portugal og Sverige.
- Vores eget landsholds flotte resultater og førsteplads i gruppen har sammen med ungarernes andenplads skabt den forventede interesse for den sidste puljekamp i vores gruppe. Så nu er alle landsholdets tre VM-kvalifikationskampe på hjemmebane til efteråret udsolgt, siger DBU's regnskabschef, Erik Nielsen.
Blot 12.600 løssalgsbilletter blev fredag morgen sat til salg til opgøret den 14. oktober mod Ungarn, eftersom landsholdets faste tilskuere, der blandt andre tæller fast-plads-abonnenter, de danske roligans og danske fodbold fanklubber, på forhånd har lagt beslag på mere end 20.000 billetter.
Med ombygningen af Parkens ene endetribune er der plads til 38.010 tilskuere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned