Tætte opgør på stribe mod Tyskland

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er tradition for jævnbyrdige VM-kampe mellem Danmark og Tyskland.

Her er et tilbageblik på de fem seneste opgør:

* 2011 i Bratislava: Danmark - Tyskland 4-3 (efter straffeslag).

Med sin udligning til 3-3 to et halvt minut før tid sikrede Nichlas Hardt Danmark uafgjort i den ordinære kamp. I straffekonkurrencen sørgede Mikkel Bødker og Mads Christensen for målene, mens Frederik Andersen reddede to ud af tre tyske forsøg.

* 2012 i Stockholm: Danmark - Tyskland 1-2.

Et stærkt besat dansk hold var havnet i overhængende nedrykningsfare og jagtede desperat en sejr i Globen. Men Morten Greens føringsmål var ikke nok til point for Per Bäckmans tropper, der dog efterfølgende reddede sig ved at slå Letland.

* 2017 i Köln: Danmark - Tyskland 3-2 (efter overtid).

En af de mest meriterende danske sejre over Tyskland i nyere tid. Foran 18.000 fanatiske tilskuere i Köln kom Danmark hurtigt bagud 0-2. Men scoringer af Frederik Storm og Morten Poulsen bragte balance, og i overtiden gjorde Peter Regin den enorme ishockeyhal tavs med sit gyldne mål.

* 2018 i Herning: Danmark - Tyskland 3-2 (efter straffeslag).

Danmarks åbningskamp ved VM på hjemmebane blev endnu et tæt opgør. Jesper Jensen og Frederik Storm skabte jubel i Boxen med to danske føringsmål. Men begge gange fik tyskerne udlignet. I straffekonkurrencen sikrede Frans Nielsen Danmark et ekstra point som disciplinens eneste målscorer.

* 2019 i Kosice: Danmark - Tyskland 1-2.

Danmark vandt skudstatistikken klart, men tyskerne var mest effektive med NHL-stjernen Leon Draisaitl som den store kreatør. Mathias Baus mål i tredje periode rakte ikke til point for danskerne, der spillede det første VM under Heinz Ehlers' ledelse.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.