Tahitis landstræner: Okay at tabe 1-20 til Spanien
Foto: Eitan Abramovich /Scanpix
Eitan Abramovich /Scanpix
Tahitis fodboldlandshold er i dén grad undertippet, når landet torsdag aften dansk tid møder Spaniens verdens- og europamestre ved Confederations Cup i Brasilien.
Træneren for verdensranglistens nummer 138 vil da også være tilfreds med et stort nederlag, hvis bare holdet selv scorer på det berømte Maracana-stadion i Rio de Janeiro.
- Selv hvis de scorer 15 eller 20 mål, vil jeg være glad, hvis vi bare scorer et mål, siger landstræner Eddy Etaeta ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Tahiti er med ved Confederations Cup, fordi landet sidste år meget overraskende vandt det kontinentale mesterskab i Oceanien.
Amatørholdet tabte 1-6 til Nigeria i den første kamp i gruppe B ved Confederations Cup, og Eddy Etaeta har ingen forhåbninger om en sensation mod Spanien.
- Vi må være meget realistiske, og det er umuligt for os at vinde over Spanien. De er europamestre og verdensmestre, og de er favoritter til at vinde Confederations Cup, siger landstræneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker