Forandringen er til at få øje på i Brøndby. Inden fyringen af Kent Nielsen havde klubben ikke vundet i otte kampe i træk, men efter Henrik Jensens tiltræden har de blå-gule hentet syv point i tre kampe.
Den nye træner står altså for lidt af en mirakelvending, men han mener dog selv, at der er meget konkrete årsager til, at det er lykkedes at få vendt den dårlige stime.
- Kent Nielsen spillede klassisk 4-4-2. Det har jeg ændret, så vi nu spiller 4-3-3- eller 4-5-1, om man vil. Vi er i hvert fald blevet styrket centralt, som jeg synes passer bedre til Brøndby og det spillermateriale, der er, siger Henrik Jensen til Berlingske Tidende.
Systemskiftet har tvunget Brøndby til at spille mere direkte, og det er gået ud over en spiller som Alexander Farnerud, der kun har fået begrænset spilletid. Til gengæld har blandt andet Jan Kristiansen fået mere spilletid, end han har været vant til, og udskiftningerne har ifølge Henrik Jensen tilført truppen ny energi.
- Det giver noget tro og humør fra dem, der måske gik og var nede i kulkælderen. På den måde får man humør og gejst med ud på banen, siger træneren til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned