Skuffelsen var enorm i Ferrari-lejren efter årets sidste Formel 1-løb i Abu Dhabi. Fernando Alonso lå til at vinde sin tredje VM-titel, men sluttede løbet på ottendepladsen, og dermed strøg Red Bulls Sebastian Vettels forbi spanieren i den samlede stilling.
En af årsagerne til Alonsos syvendeplads var det pitstop, han foretog på 15. omgang. Kort forinden var hans nærmeste VM-konkurrent, australieren Mark Webber, kørt i pit, og Ferrari mente på det tidspunkt, at det var bedst at følge trop for at skifte til samme dæk som australieren.
En beslutning, som teamchef Stefano Domenicali senere har fortrudt.
- Bagefter er det tydeligt, at det var en fejl, siger italieneren med henvisning til, at pitstoppet betød, at flere andre kørere som eksempelvis Nico Rosberg og Vitali Petrov kilede sig ind mellem Alonso og Vettel.
Fernando Alonso fik aldrig hentet det tabte tilbage, men alligevel kritiserer han ikke beslutningen.
- Efter løbet er det altid nemt at se, hvad den bedste strategi ville have været. Hvis ikke vi var gået i pit, havde Webber måske overhalet mig. Det var en vanskelig beslutning, siger Alonso.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker