Talentfuld skytte forlader Skjern i jagt på spilletid
Cornelius Kragh har ikke formået at tilspille sig en stamplads i Skjern og forlader klubben til sommer.
Venstrebacken Cornelius Kragh var et af dansk håndbolds mest ombejlede talenter, da han i sommeren 2016 forlod nedrykkede Nordsjælland og drog vestpå til Skjern.
Men opholdet i den vestjyske håndboldby er ikke gået helt efter planen, og nu står det klart, at den tidligere ungdomslandsholdsspiller kører på sine sidste måneder i klubben.
- Det kan ikke siges ofte nok: Skjern Håndbold er en enestående klub og et fantastisk sted at være. Men jeg savner at spille fast, og derfor skal jeg videre efter denne sæson, siger Cornelius Kragh i en pressemeddelelse.
Den skudstærke back var i sommeren 2015 med til at vinde VM-sølv med det danske U21-landshold og fulgte op med at lave 150 mål for Nordsjælland i grundspillet i sæsonen 2015-16.
De mange mål kunne dog ikke forhindre, at klubben rykkede ud af den bedste række, og derfor fortsatte han karrieren i Skjern på dansk håndbolds højeste hylde.
En mindre knæoperation satte ham ud af spillet fra start, og siden har den nu 22-årige Cornelius Kragh haft svært ved at tilkæmpe sig en plads på holdet, der i sidste sæson vandt pokalturneringen og var i DM-finalen.
- DM-finalen og pokaltitlen var store oplevelser, og indtil videre tegner denne sæson jo til at blive mindst lige så god med avancement i Champions League og en førsteplads i 888 ligaen.
- Det er utrolig lærerigt at spille med så dygtige holdkammerater, og al den erfaring tager jeg mig med videre, siger Cornelius Kragh.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker