Taliban-offer vinder dobbelt guld i London
Den amerikanske svømmer Bradley Snyder vandt fredag aften sin anden guldmedalje ved de paralympiske lege, da han kom først i mål i mændenes 400 meter fri.
For præcist et år siden var soldaten Bradley Snyder på patrulje i Kandahar i Afghanistan. Da han krydsede en mark, udløste han en mine, Taliban havde gravet ned.
Mirakuløst beholdt den amerikanske soldat alle sine lemmer, men hans øjne tog så meget skade, at han i dag er blind.
Den 28-årige amerikaner var inden ulykken en stærk svømmer. Inden han mistede synet stillede han op for den amerikanske flådes svømmehold.
Men det var først i februar 2012, at han igen var tilbage i vandet. I juni kvalificerede han sig til legene i London, og fredag blev han dobbelt paralympisk mester.
Tidligere i legene vandt krigsveteranen guld i 100 meter fri.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned