Talibans indtog stopper afghaneres deltagelse ved para-OL
Talibanfolk patruljerer Kabuls gader mandag. Talibans overtagelse af magten og den bremsede flytrafik til landet betyder farvel til para-OL for to atleter. Foto: -/Ritzau Scanpix
-/Ritzau Scanpix
Afghanistan skulle have haft to atleter med til de paralympiske lege, men uroen i hjemlandet forhindrer det.
I næste uge indledes de paralympiske lege (PL) i Tokyo, men Talibans magtovertagelse i Afghanistan betyder, at PL bliver to atleter færre.
Den kommercielle flytrafik ind og ud af Afghanistan er stoppet grundet uroen i landet, og derfor kan de to atleter ikke komme ud af landet.
- Beklageligvis kommer NPC Afghanistan (landets paralympiske komité) ikke til at deltage i de paralympiske lege i Tokyo, lyder det fra Den Internationale Paralympiske Komités (IPC) talsmand Craig Spence ifølge AFP.
- Grundet den alvorlige nuværende situation i landet er alle lufthavne lukket, og de har ingen mulighed for at komme til Tokyo.
Det var de to taekwondokæmpere Zakia Khudadadi og Hossain Rasouli, som skulle have repræsenteret nationen ved PL fra 24. august.
23-årige Khudadadi ville med deltagelsen være blevet landets første kvindelige atlet til et para-OL.
- Vi håber, at det afghanske hold og dets ledere vil være i sikkerhed og ved godt mod gennem disse vanskelige tider, lyder det fra IPC-talsmand Craig Spence.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned