Tampa Bay øjner NHL-titel og en ende på opslidende isolation
Der må som en af sikkerhedsforanstaltningerne ikke være tilskuere til finalekampene i Canada. Stillingen efter fem kampe er 3-2 til Tampa Bay Lightning over Dallas Stars. Vinder Tampa Bay tirsdag nat, kan holdet forlade isolationen efter 65 dage i karantæne fra omverdenen. Foto: Perry Nelson/Ritzau Scanpix
Perry Nelson/Ritzau Scanpix
De to finalehold i NHL er i isolation på tiende uge for at afslutte den nordamerikanske ishockeyliga.
Tampa Bay Lightning har natten til tirsdag mulighed for at vinde sit første trofæ i 16 år i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Klubben duellerer om Stanley Cup-pokalen mod Dallas Stars, hvor stillingen efter fem kampe er 3-2 til Tampa Bay.
Der spilles bedst ud af syv kampe i finalen, og derfor kan Tampa Bay med en sejr afslutte den coronaisolation, som begge hold har befundet sig i siden 26. juli.
Går serien i kamp syv, kommer begge hold til at have befundet sig i isolation - eller "the bubble", som amerikanerne kalder isolationsfænomenet - i 67 dage.
Det tager på kræfterne ifølge Tampa Bay-spilleren Barclay Goodrow.
- Det er hårdt. Det føles som om, at det er seks måneder siden vi ankom til Toronto.
- Der er mange ting, man savner. Men det vil være det hele værd, hvis vi vinder trofæet, sagde han på et pressemøde efter kamp fem, som Dallas Stars vandt og tvang serien ud i kamp seks.
Da NHL-ligaen 1. august startede igen, valgte arrangørerne at sende de resterende 24 hold til de to canadiske byer Toronto og Edmonton.
Ligesom man har set i slutspillet i basketball-ligaen NBA, bor spillerne og trænere isoleret på et hotel, hvor de dagligt undersøges for coronasymptomer.
Op til finalerne rejste Tampa Bay til Edmonton, hvor Dallas Stars hele tiden har opholdt sig, for at spille om det eftertragtede trofæ.
Her startede Dallas med at vinde kamp et, men herefter snuppede Tampa Bay sejren i de næste tre kampe.
Kamp fem vandt Dallas efter et mål i overtiden af Corey Perry, der altså ikke var klar til at forlade "the bubble" endnu.
Skulle det lykkes for Dallas Stars at vinde de to næste kampe, vil det, ligesom for modstanderens vedkommende, være blot anden gang det lykkes at vinde Stanley Cup-trofæet. Den første pokal kom i hus i 1999.
Sjette kamp spilles klokken 02.00 natten til tirsdag dansk tid.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker