Tappert kæmpende NFH gik ned mod Odense
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Løb tør for kræfter i det sidste kvarter og tabte.
NYKØBING NFH får meget svært ved at spille sig videre til DM-semifinalerne efter dagens nederlag til Odense på 25-32.
Uden en coronaramt Johanna Westberg blev ressourcerne for knappe for falstringerne, der ellers fulgte ganske godt med i første halvleg og også flere gange var foran med to scoringer.
Det var dog Odense der gik til pausen foran med 13-12.
NFH fulgte med de første ti minutter af anden halvleg og førte også 20-19, men herfra var det overstået.
Kræfterne slap op og Odense scorede fem gange i træk og bragte sig foran med 24-20.
Det hul formåede NFH ikke at indhente og i det sidste kvarter kunne alle se hvor det bar hen.
Seks minutter før tid inkasserede Kristina Mulle Kristiansen sin tredje udvisning og dermed rødt kort, men det fik ingen betydning, for der var kampen for længst afgjort.
Nederlaget betyder at NFH skal vinde de sidste to kampe i slutspillet, og det kan vise sig ikke engang at være nok til videre avancement.
Odense skal blot vinde deres hjemmekamp på onsdag mod Aarhus United og så er sagen formentlig klar.
Læs mere om kampen i Folketidendes store sportstillæg mandag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker