Tårerne trillede ned ad Tofts kind: Følte jeg spillede kampen

Øjnene var røde og kinderne våde, da målvogter Sandra Toft mødte pressen efter tirsdagens kvartfinalesejr på 29-25 over Holland ved OL.

Godt nok havde hun ikke selv den store aktie i præstationen på banen i opgøret, hvor hun kun kortvarigt var inde på et straffekast.

Men den mangeårige landsholdskeeper havde alligevel svært ved at styre følelserne, da semifinalebilletten blev sikret.

- Det var følelsesladet. Jeg kunne slet ikke styre tårerne, der bare trillede ned ad kinderne.

- Jeg følte næsten, at jeg spillede kampen, fordi jeg var så meget på derude. Det var en sindssyg kamp, hvor vi kom skidt fra start. Men de sidste 40-45 minutter kontrollerede vi. Det var så rørende, at det lykkedes, og vi stadig kan nå vores største drøm, siger hun.

Med gråd i stemmen svarer hun på, hvad det betyder at nå den første OL-semifinale i karrieren.

- Jeg tror, at det er tydeligt. Det betyder rigtig meget, siger hun.

Årsagen til, at Toft ikke kom mere i spil, fandt man mellem stængerne i det danske bur.

Her var Althea Reinhardt flyvende fra start til slut, og Odense-keeperen endte med 17 redninger på 41 forsøg.

Når kollegaen er så god, er Sandra Toft slet ikke utilfreds med at sidde på bænken.

- Hvis hun står sådan resten af turneringen, så "be my guest". Hun var "awesome". Jeg har slet ikke ord for det, og jeg har sagt tak mange gange.

- Vi er et godt makkerpar, og vi bakker hinanden op, understreger 34-årige Toft.

Reinhardt gjorde livet surt for skytter som Dione Housheer og Lois Abbingh. Dem har hun stået overfor talrige gange til træning hjemme i Odense Håndbold, men det kan både være en fordel og en ulempe, mener hun.

- Selvfølgelig har jeg erfaring mod dem. Jeg kender rigtig mange af hollænderne og har spillet med dem i klubben. Det giver en erfaring, men samtidig kender de også mig, så det kan gå begge veje, siger hun.

Stade Pierre-Mauroy i Lille var proppet med tilskuere. De fleste var hollændere, men det gjorde ikke oplevelsen ringere for den storspillende dansker.

- Det var en sindssyg kulisse. Virkelig, virkelig fedt. Jeg kunne høre danskerne og mange andre heppe på os. Det var bare fedt med den opbakning, det giver sindssygt meget til holdet.

- Det er helt klart en af de største oplevelser, siger hun.

/ritzau/

Pengepræmier risikerer at udhule den olympiske ånd