Tårnhøj landsholdsspiller forlader Skjern Håndbold
Den 211 centimeter høje Nikolaj Markussen forlader Skjern Håndbold efter den igangværende sæson.
Landsholdsspilleren Nikolaj Markussen forlader Skjern Håndbold efter denne sæson.
Han tiltrådte på en etårig kontrakt sidste sommer, og den bliver ikke forlænget, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Selv om den 211 centimeter høje bagspiller har været glad for opholdet i klubben.
- Takket været Skjern Håndbold fik jeg min karriere tilbage på rette spor efter en lang skadespause. Det var et langt forløb, som kostede mange kræfter, og derfor glæder jeg mig nu helt vildt til at spille en masse afgørende kampe i foråret, siger Nikolaj Markussen.
Officielt kendes hans nye klub endnu ikke, men DR Sporten erfarer, at bagspilleren skifter til Bjerringbro-Silkeborg. Det bliver angiveligt offentliggjort onsdag aften i forbindelse med BSV's hjemmekamp mod Aalborg Håndbold.
Den 26-årige Markussen, der tidligere har spillet i Nordsjælland Håndbold og i spanske BM Atlético Madrid, er noteret for 48 A-landskampe og har blandt andet vundet EM-guld i 2012 og VM-sølv i 2013.
Han var med i bruttotruppen til det forgangne VM i Qatar, men han blev ikke udtaget til den endelige trup.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned