Victor Axelsen har ikke slået mange top-10-spillere i verden i sin forholdsvis korte badmintonkarriere.
Derfor er den 17-årige badmintonspiller forståeligt nok enormt stolt over at have slået Taufik Hidayat i anden runde af Denmark Open.
Der er trods alt tale om en tidligere OL- og VM-guldvinder, som lige nu er nummer fem i verden.
- Sejren rangerer nok i top-2 for mig eller måske top-1 for mig. Jeg er superglad, siger ungdomsverdensmesteren, som troede på sin chance fra kampens start.
- Jeg vidste, at jeg havde en lille chance for at vinde, men jeg var nødt til at have tålmodighed, hvis jeg skulle slå ham.
- Han gik og så lidt lad ud, men jeg forventede, at han lige pludselig kunne eksplodere. Man ved aldrig, hvornår han går et gear op, siger Axelsen til TV2 Sport.
Hans indonesiske modstander har trods skuffelsen over nederlaget overskud til at rose sin overmand.
- Han bliver den næste Peter Gade. Han har et godt slag, han tænker godt, og han er fokuseret. Han er et stort talent, siger Taufik Hidayat til tv-stationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet