Tauson banker på til top-50 i verden efter turneringssejr
Clara Tauson besejrede den tidligere top-5-spiller Jelena Ostapenko i finalen i Luxembourg. Foto: Gerry Schmit Via Www.imago-Image/Ritzau Scanpix
Gerry Schmit Via Www.imago-Image/Ritzau Scanpix
Clara Tauson er hoppet 18 pladser frem på verdensranglisten efter sin sejr i Luxembourg.
Clara Tauson kan øjne top-50 efter turneringssejren i Luxembourg.
Søndag vandt danskeren sin anden turnering på WTA Tour, og det kan aflæses på verdensranglisten, som mandag er blevet opdateret.
Her ligger tennisspilleren nu nummer 52. Det er 18 pladser bedre end i sidste uge og den bedste placering i den unge danskers karriere.
18-årige Tauson besejrede i finalen den tidligere top-5-spiller Jelena Ostapenko fra Letland i tre sæt og sikrede sig karrierens anden store triumf.
Ser man bort fra nederlaget til verdensetteren Ashleigh Barty i anden runde af US Open, har Clara Tauson været suveræn den seneste måned.
Foruden triumfen i Luxembourg vandt hun WTA 125-turneringen i Chicago ved at besejre den senere US Open-vinder Emma Raducanu i finalen.
På herresiden er Holger Rune fortsat bedste placerede spiller med dansk pas.
Rune, der er fire måneder yngre end Tauson, er avanceret til 133.-pladsen, og mandag har han mulighed for at spille sig i hovedturneringen i ATP-turneringen i franske Metz.
I kvalifikationsfinalen venter den erfarne tysker Philipp Kohlschreiber.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet