Tauson er klar til anden runde efter favoritsejr i Prag
Den danske tennisspiller Clara Tauson er rangeret som nummer 208 i verden. Søndag skal hun i Prag møde verdens nummer 151. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Clara Tauson er videre ved Challenger-turnering i Prag. I anden runder venter tidligere grand slam-finalist.
Det danske tennistalent Clara Tauson spillede sig søndag videre til anden runde ved den igangværende Challenger-turnering i Prag.
Det skete med en sejr i to sæt over tjekkiske Linda Fruhvirtova.
Der var aldrig for alvor tvivl om udfaldet i kampen, som blev vundet af den 17-årige dansker med cifrene 6-3, 6-2.
Tauson, der er nummer 208 på kvindernes verdensrangliste, var på papiret også favorit mod Fruhvirtova, der er verdens nummer 808.
Challenger-turneringerne rangerer på næsthøjeste niveau inden for tennis.
I anden runde af grusturneringen i Prag skal Tauson på en større opgave.
Her venter nemlig italienske Sara Errani, der er nummer 151 på verdensranglisten og blandt andet var i finalen ved grand slam-turneringen French Open i 2012.
Den 33-årige italiener og grusspecialist tabte 0-6 i første sæt i sin første runde-kamp. Hun formåede dog at spille sig videre med tætte cifre i andet og tredje sæt. Hun var undervejs også nede med en matchbold i slutningen af tredje sæt.
Tauson og Errani møder hinanden mandag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker