Tauson er tæt på sin bedste placering på verdensranglisten
Den danske tennisspiller Clara Tauson har indtil videre leveret gode resultater i starten af denne sæson. (Arkivfoto). Foto: Asanka Brendon Ratnayake/Ritzau Scanpix
Clara Tauson avancerede efter semifinaleplads fem placeringer på verdensranglisten er og nummer 34 i verden.
Med et hop på fem placeringer er Clara Tauson tæt på sin personligt bedste placering på verdensranglisten i tennis. Nu er hun oppe som nummer 34.
Det fremgår af den seneste opdatering af verdensranglisten, som WTA offentliggjorde mandag.
Tauson har været oppe som nummer 33 for tre år siden, så der er ikke lang vej til at slå karrierens bedste placering.
På listen over de spillere, der har hentet flest point i indeværende kalenderår er Clara Tauson rykket ti placeringer op. Her er hun nu nummer seks efter en god start på 2025-sæsonen.
Senest var Tauson i semifinalen for første gang i en WTA 500-turnering. I lørdags tabte hun i to sæt til ukraineren Dayana Yastremska i semifinalen i østrigske Linz.
Tauson indledte året med en titel, da hun vandt WTA-turneringen i Auckland.
Derefter nåede Tauson frem til tredje runde i grand slam-turneringen, hvor hun tabte til Aryna Sabalenka, der er verdens nummer et.
På herresiden er Holger Rune raslet to placeringer ned, så han nu er nummer 14 i verden.
I denne uge skal Rune møde italieneren Lorenzo Sonego i første runde af ATP-turneringen i hollandske Rotterdam. Sonego er nummer 34 i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker