Tauson forventer eksplosiv kamp mod formstærk verdenssyver
Clara Tauson slog tirsdag Astra Sharma. Torsdag venter hårdere modstand mod Anett Kontaveit. Foto: Brandon Malone/Ritzau Scanpix
Brandon Malone/Ritzau Scanpix
Clara Tauson kommer på en svær opgave i Australian Open mod Anett Kontaveit, der nåede finalen i WTA Finals.
Den danske tenniskomet Clara Tauson kommer på en svær opgave, når hun natten til torsdag dansk tid skal møde verdensranglistens nummer syv, esteren Anett Kontaveit, i Australian Opens anden runde.
Begge er kendt som offensive spillere.
- Jeg tror helt klart, at det bliver en god kamp. Hun spiller aggressivt, og det gør jeg også, så jeg tror, at det bliver en eksplosiv kamp. Jeg skal studere hende noget mere, så jeg kan se, hvad der skal til for at udfordre hende.
- Uanset hvad bliver det en sjov kamp. Det er den slags kampe, jeg kan lide at spille, og så håber jeg, at jeg kan vinde denne gang, siger Clara Tauson.
Kontaveit sluttede 2021 forrygende af og lukkede sæsonen med en finaleplads i WTA Finals, selv om hun var seedet sidst af de otte deltagere.
Esteren fik en god optakt til Australian Open med en semifinale i Sydney, hvor hun missede syv matchbolde mod verdens fjerdebedste, Barbora Krejcikova, og hun gled nemt videre til anden runde i Melbourne.
- Det bliver en stor udfordring. Man kan vist godt sige, at hun har haft nogle rigtigt gode måneder i slutningen af sidste år, og hun har også allerede spillet godt i år, siger Clara Tauson og fortsætter:
- Hun må have en masse selvtillid. Det ville jeg i hvert fald have, hvis jeg havde hendes resultater på det seneste. Jeg skal spille noget rigtig god tennis mod hende for at spille med om sejren.
Tauson havde før Australian Open ikke de store resultatmæssige forventninger, eftersom hun blev skadet i opvarmningsturneringen i sæsonens første uge. Hun mærkede dog intet til skaden mod Astra Sharma, der tirsdag blev slået 6-3, 6-4.
- Jeg kunne bevæge mig frit rundt i hjørnerne og frem og tilbage og havde ikke brug for tape. Det var rart at kunne bevæge sig uden at være hæmmet, det er jeg meget tilfreds med, siger Tauson.
Kampen er sat til at begynde klokken 11 lokal tid. Det svarer til klokken 01 natten til torsdag dansk tid.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker