Tauson og italiener snuser til overraskelse i damedouble
Clara Tauson er ude af damedouble ved US Open. Foto: CJ Gunther/Ritzau Scanpix
Clara Tauson og Elisabetta Cocciaretto vandt første sæt, men tabte i damedouble mod tiendeseedet par.
Den danske tennisspiller Clara Tauson er ude af US Open i damedouble sammen med den italienske makker Elisabetta Cocciaretto.
Efter at have været tæt på at overraske mod turneringens tiendeseedede par blev det til nederlag mod Chan Hao-ching fra Taiwan og russeren Veronika Kudermetova, der vandt med cifrene 4-6, 6-4, 6-3.
Tauson og makkeren var regnet som markante underdogs før kampen. Faktisk var der bookmakere, der gav pengene ti gange igen for sejr til den dansk/italienske konstellation.
Men det var ikke til at se, da kampen gik i gang. Her var Tauson og Cocciaretto absolut konkurrencedygtige og mere til.
De lagde ud med et rent brud til 1-0, inden de næste to partier bød på et brud til hver side efter nogle meget lange partier.
Tauson returnerede i baghåndssiden og sendte en god returnering afsted, der resulterede i endnu et rent servegennembrud til føring på 5-2.
Danskeren forpassede efterfølgende chancen for at serve sættet hjem, men det sørgede italieneren i stedet for to partier senere, efter at modstanderne havde haft to breakchancer.
I andet sæt kom favoritparret hurtigt på 3-0. Tauson og Cocciaretto kæmpede sig tilbage på 4-4, men blot for at tabe de to næste partier og dermed sættet.
Også i tredje sæt var modstanderne for det meste en smule ovenpå.
Det afgørende brud kom til stillingen 5-3, før sejren blev servet sikkert hjem.
Tauson er dog stadig med i single, hvor hun torsdag klokken 17 dansk tid i anden runde møder den 18.-seedede russer, Diana Shnaider.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned