Tauson siger også double-farvel til US Open - Rune videre
Clara Tauson har udspillet sin rolle i både single og double ved US Open. Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix
Sammen med sin makker, Ann Li, tabte Clara Tauson i første runde i double. Holger Rune er til gengæld videre.
Tirsdag røg Clara Tauson ud af US Open i første runde. Og også i doublerækken har det danske tennistalent nu udspillet sin rolle i New York.
Tauson fik kun én kamp sammen med sin amerikanske makker, Ann Li. Duoen tabte en maratonkamp til Kaitlyn Christian og Lidziya Marozava i tre tætte sæt.
Det startede ellers fint for Tauson og Li, der vandt et jævnbyrdigt første sæt med 7-6 efter 7-5 i tiebreaken.
Andet sæt blev imidlertid tabt med 4-6, og da det dansk-amerikanske par tabte deres eget serveparti ved 2-2 i tredje, var det begyndelsen til enden.
Det lykkedes nemlig aldrig at bryde tilbage. Derfor kunne Christian og Marozava serve sejren hjem til 6-4 og dermed afslutte en kamp, der varede 2 timer og 19 minutter.
Til gengæld er Holger Rune klar til anden runde sammen med sin makker, Alexander Bublik fra Kasakhstan. Duoen vandt i tre sæt over amerikanerne Denis Kudla og Frances Tiafoe.
6-2, 3-6 og 6-1 lød sejrscifrene til Rune og Bublik.
Dermed spiller den 19-årige dansker stadig på to heste i den amerikanske grand slam-turnering.
Rune er også videre i singlerækken. Her skulle han torsdag have mødt John Isner i anden runde, men amerikaneren har trukket sig ud af turneringen på grund af en skade.
Dermed går Rune videre uden kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker