Tauson spiller sig frem til semifinale i Frankrig
Clara Tauson spiller i denne uge en turnering på ITF-niveau i Frankrig. Her er hun nået frem til semifinalen. (Arkivfoto). Foto: Alastair Grant/Ritzau Scanpix
Begge sæt endte i tiebreak, da Clara Tauson slog briten Jodie Burrage og gik videre i franske Poitiers.
Tennisspilleren Clara Tauson kæmpede sig fredag frem til semifinalen i en mindre turnering i franske Poitiers.
Den 19-årige dansker slog i kvartfinalen den fire år ældre brite Jodie Burrage med 7-6, 7-6.
Kampen mellem verdensranglistens nummer 138 og 140 blev en tæt affære, da begge sæt røg i tiebreak.
I første sæts tiebreak viste Tauson sig dog som den klart stærkeste, da hun vandt 7-2.
Den danske teenager fik en skidt start på andet sæt, hvor hun kom bagud 0-3 og 1-4, inden hun fik hanket op i sig selv og kæmpet sig på 4-4.
Jodie Burrage var dog ikke gået helt i stå, og briten kom foran 5-4 og tilspillede sig endda fire sætbolde i Tausons serv. Det lykkedes dog ikke Burrage at bryde danskerens serv.
I stedet skulle andet sæt ligesom det første afgøres i en tiebreak, som blev en hel del tættere. Den endte dog 7-5 til Tausen.
I lørdagens semifinale står Tauson over for Petra Marcinko fra Kroatien. Kroaten rangerer helt nede som nummer 283 i verden, hvilket gør danskeren til storfavorit til at nå finalen.
Turneringen i Poitiers foregår på ITF-niveau, hvilket er under WTA Touren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker