Tauson taber og misser kamp mod Serena Williams
Clara Tauson kommer ikke til at møde Serena Williams i denne omgang, efter at danskeren tabte i første runde i Parma. (Arkivfoto) Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix
Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix
Det blev kun til en enkelt kamp i WTA-turneringen i Parma for Clara Tauson, der tabte til Katerina Siniakova.
Det blev en kort fornøjelse for Clara Tauson i WTA-turneringen Emilia-Romagna Open i italienske Parma.
Den danske tennisspiller tabte i to sæt til Katerina Siniakova fra Tjekkiet. Tjekken vandt kampen på 1 time og 25 minutter med cifrene 6-1, 6-3.
Siniakova, der er nummer 68 på verdensranglisten, hvor Tauson ligger nummer 90, skal møde Serena Williams i anden runde.
Amerikaneren vandt sin førsterundekamp over Lisa Pigato fra Italien med cifrene 6-3, 6-2.
Tauson kom dårligt fra start på grusunderlaget i Parma, da hun blev brudt i sit første serveparti og hurtigt kom bagud 0-2.
Danskeren oppede sit spil og brød tilbage med det samme efter et langt parti. Glæden varede dog kort for Tauson, der blev brudt igen, og derfra gik hun helt i stå og tabte sættet med 1-6.
I andet sæt var Tauson tæt på et flot comeback. Med mere stabilt dansk spil fulgtes de to spillere ad til 3-3.
Men danske fejl på stribe gav i stedet matchbold til tjekken til sidst, og den udnyttede Siniakova i første forsøg.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub