Tauson taber til australier og misser turnering i USA
Clara Tauson tabte til australske Ajla Tomljanovic og er dermed ude af WTA-turneringen i Cincinnati. (Arkivfoto). Foto: Leslie Billman/Ritzau Scanpix
Det lykkedes ikke for Clara Tauson at nå frem til WTA-turneringen i Cincinnati. Hun tabte i kvalifikationen.
Clara Tauson forsøgte lørdag aften dansk tid at komme tættere på hovedturneringen i Cincinnati.
Men det lykkedes ikke at vinde den første kamp i kvalifikationen til WTA-turneringen i USA. Dermed er den 19-årige danske tennisspiller ude efter blot en enkelt kamp.
Tauson tabte så klart som 2-6, 3-6 til australske Ajla Tomljanovic efter en time og et kvarters spil.
29-årige Tomljanovic, der er nummer 72 i verden, havde styringen på kampen i det meste af tiden.
Tauson, der er nummer 49 i verden, var på intet tidspunkt i front i løbet af opgøret.
I første sæt kom Tauson lynhurtigt bagud med 0-4 efter to servegennembrud. Det fik hun rettet en smule op på og reduceret til 2-4, men australieren tog de to sidste partier og dermed sættet.
Det gik lidt bedre for Tauson i begyndelsen af andet sæt, men Tomljanovic brød igen danskerens serv og kom foran 3-1.
Tauson svarede godt tilbage og reducerede til 2-3, men den australske modstander holdt fast i føringen ved at bryde endnu en gang og komme foran 5-2.
Selv om Tauson holdt serv til 3-5, var Tomljanovic for stærk på hardcourt-underlaget på dagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker