Tauson uddeler æg på vej mod suveræn sejr i Slovakiet
Clara Tauson - her i US Open sidste år - vandt nemt sin første kamp i Slovakiet. (Arkivfoto). Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix
Clara Tauson afgav blot to partier, da hun vandt sin første kamp i ITF-turnering i Slovakiet.
Den danske tennisspiller Clara Tauson er klar til anden runde i ITF-turneringen i slovakiske Trnava.
Tirsdag gjorde hun kort proces, da hun slog hollænderen Lesley Pattinama Kerkhove, der ligger nummer 219 i verden, med cifrene 6-0, 6-2.
Tauson, der efter et år med mange skader ligger nede som nummer 126 på verdensranglisten, vandt kampen på 70 minutter.
Tauson var yderst overbevisende i første sæt, hvor hun vandt 6-0 og altså uddelte et såkaldt æg.
I et maratonparti udnyttede Tauson sin fjerde breakbold til at bryde til 2-0, og siden var der kun en vej i sættet. Danskeren tabte blot seks bolde i de næste fire partier, før hun udnyttede sin første sætbold.
Tauson fik en skidt start på andet sæt, da hun blev brudt til stillingen 0-1, men hun fik hurtigt styr på kampen igen.
Den 20-årige dansker vandt de fire næste partier, og så var der ikke så meget mere at rafle om.
Tauson udnyttede sin først matchbold og brød for sjette gang i kampen til sætsejr på 6-2.
For ni dage siden vandt Tauson en ITF-turnering i tyske Altenkirchen, hvorefter hun valgte at melde afbud til en ITF-turnering i franske Macon.
Hun har nu vundet sine seneste seks kampe, og da hun er fjerdeseedet i Trnava er der gode muligheder for at udbygge den gode stime.
Turneringen har en samlet præmiesum på 60.000 dollar - 421.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned