Tauson vil tage hygge og sjov med til store turneringer
Clara Tauson er aktuelt nummer 87 i verden og dermed Danmarks højst rangerede kvindelige spiller. (Arkivfoto). Foto: Tracey Nearmy/Reuters
Clara Tauson er flyvende som landsholdsspiller, og hun håber at tage formen med ud på WTA Touren.
Ti sejre i træk og mere end fire år som ubesejret.
Clara Tauson har gang i en fremragende stime som repræsentant for det danske tennislandshold, og fredag toppede hun med karrierens på papiret største sejr.
6-4, 6-4 slog hun verdens nummer seks, Maria Sakkari, og det sikrede Danmark en 2-1-sejr over Grækenland ved Billie Jean King Cup i Portugal.
21-årige Tauson nyder holdformatet og håber, at hun kan føre formen videre til dagligdagen på WTA Touren.
- Presset er ikke det samme fra min egen side, når der ikke er point eller penge på spil. Vi hygger os, og det er dejligt selskab, jeg er i, og det vil jeg prøve at tage med mig videre til mine næste mange turneringer, siger Tauson.
Hun mener, det vil få det bedste frem i hende, hvis hun kan løsne lidt mere op.
- Jeg skal prøve at hygge mig rigtig meget og have det sjovt. Det er ikke så tit, vi får lov at have en træner på banen, som sidder og coacher hele tiden, og det nyder jeg.
- Jeg griner lidt, og det er ikke så seriøst hele tiden, som når jeg spiller for mig selv. Derfor holder jeg også lidt bedre mentalt i de her kampe, end jeg normalt ville gøre. Det er både anderledes og dejligt at få det miks.
- Jeg må kigge lidt indad og føre nogle af de ting, vi gør her, med videre, siger Tauson.
Lørdag møder Tauson og Danmark Letland i en afgørende kamp om en plads i Billie Jean King Cup Playoffs til efteråret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned