Team Danmark åbner op for at samle DM i flere sportsgrene
Pernille Blume var blandt de danske deltagere, da der blev afviklet EM i syv sportsgrene på samme tid. Foto: Francois Xavier Marit/Ritzau Scanpix
Francois Xavier Marit. Arkivfoto./Ritzau Scanpix
Team Danmark-direktør Lone Hansen mener, at det var en succes at samle EM i syv sportsgrene.
Under navnet European Championships afviklede man fra 2. til 12. august EM i syv forskellige sportsgrene på samme tid.
Interessemæssigt blev det en succes, og derfor åbner Team Danmark op for, at man kunne afvikle danmarksmesterskaber efter samme princip.
Direktør Lone Hansen ser potentiale i at slå flere sportsgrene sammen, selv om afviklingen af DM nu ligger hos specialforbundene.
- Det var stærkt i European Championships, at idrætter med en kortere konkurrenceperiode fik mere opmærksomhed, siger Lone Hansen til DR.
- Man har set, at med syv EM samtidig blev der skabt en bevidsthed om, at her er nogle spændende konkurrencer, hvor danskere kæmper om pladserne.
- Vi har virkelig oplevet en større interesse for de idrætter, der ikke normalt får så meget fokus, tilføjer hun.
I Sverige kender man allerede konceptet under navnet "SM-veckan".
Ved det forgangne European Championships blev der dystet i svømning, atletik, roning, cykling, golf, gymnastik og triatlon.
Glasgow var vært for langt de fleste konkurrencer, men Berlin husede atletikkonkurrencerne.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker