Team Danmark fordobler støtte til curlinghold
Team Danmark har fordoblet støtten til Dansk Curling Forbund for at skabe optimale forberedelser for både herre- og damespillerne frem mod vinter-OL i februar 2014.
Støtten stiger fra 700.000 kroner til over 1,3 millioner kroner, oplyser Team Danmark i en pressemeddelelse.
- Vi har sammen med curlingforbundet gjort alt for at sikre, at spillerne er optimalt forberedte, når den olympiske ild bliver tændt til februar.
- I det sidste halve år har vi for alvor skruet op for antallet af internationale konkurrencer for begge hold, siger Team Danmarks direktør Michael Andersen.
Team Danmark og Dansk Curling Forbund har i fællesskab lagt et optimalt forberedelsesprogram for de danske curlinghold i de sidste vigtige måneder frem mod vinter-OL i Sochi i Rusland.
Og med kvindernes OL-kvalifikation ved VM, hvor de opnåede en ottendeplads efter mange tætte kampe, og herrernes efterfølgende kvalifikation med en fjerdeplads ved VM er der grund til optimisme for de danske curlinghold forud for vinterens olympiske lege.
Målet er en top-fem placering for herrerne og en plads blandt de seks bedste for kvinderne.
- Det er afgørende, at holdene får et nuanceret kendskab til alle konkurrenterne og får spillet under forskellige isforhold.
- Derudover har vi lagt vægt på at frikøbe spillerne fra deres almindelige arbejde, så de frem mod OL kan fokusere 100 procent på sporten.
- Sidst men ikke mindst har vi optimeret de daglige træningsforhold i curlinghallen i Hvidovre, så isforholdene kan matche højeste internationale niveau, siger Michael Andersen.
Inden vinter-OL venter fra 7. februar 2014, får curlingholdene mulighed for at teste kampformen, når de kæmper om EM-medaljer i Norge fra 22. til 30. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde