Dansk svømnings store medaljesluger, Lotte Friis, har meldt ud, at hun efter OL i London næste år vil tage et år ad gangen, og at det efterfølgende OL i Rio efter al sandsynlighed bliver uden hende.
Direktøren for eliteorganisationen Team Danmark, Michael Andersen, er dog temmelig sikker på, at Lotte Friis er med ved legene i 2016.
- Lotte Friis var ikke med i Athen i 2004, og hun var med i Beijing og fik en medalje. Nu er hun med i London, og jeg tror, at hun er med til OL i 2016, siger direktøren.
Michael Andersen bygger sin vurdering på, at han forventer, at Lotte Friis formår både at svømme på verdensniveau og tage en uddannelse, som hun har haft et ønske om gennem noget tid.
- Hun er meget dedikeret i forhold til svømningen. Selvfølgelig tager hun en sæson ad gangen med den træningsmængde og antal træningslejre i udlandet, der er. Men jeg tror, at hun mestrer at kombinere det med en uddannelse efter OL, siger Michael Andersen.
23-årige Lotte Friis er blandt andet verdens- og europamester på 800-meter fri på langbane, og hun vandt OL-bronze i Beijing på samme distance. /ritzau/
Seneste artikler
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
To kæmpe brag flænsede den stille nat
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker