Team Danmark udbetaler 2,1 millioner i medaljebonus
Michael Mørkøv (venstre) og Lasse Norman Hansen (højre) cyklede en guldmedalje hjem til Danmark i Tokyo og har siden også genvundet VM. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Team Danmark udbetaler onsdag den kontante bonus for sommerens 16 medaljer ved OL og PL.
16 gange var Danmark i sommer repræsenteret på medaljeskamlerne ved de olympiske lege og de paralympiske lege i Tokyo.
Onsdag bliver den økonomiske bonus for præstationerne uddelt ved en reception i København, og der er tale om i alt 2,1 millioner kroner skattefrit.
Det skriver Team Danmark på sin hjemmeside.
- Hver gang en dansk atlet hiver en medalje hjem til Danmark, skaber det værdi for det danske samfund. Vi får noget at samles om og noget at glædes over - og dét er værd at påskønne.
- Derfor synes vi i Team Danmark, det er vigtigt, at de atleter, der hver eneste dag kæmper hårdt for at opnå det ypperste i deres sport også får en økonomisk anerkendelse, siger Team Danmark-formand Lars Krarup.
Som aftalt på forhånd giver en guldmedalje ved OL 100.000 kroner, mens en sølvmedalje og bronzemedalje giver henholdsvis 75.000 og 50.000 kroner.
Medaljer i en holdsport giver 500.000 kroner, og i den kategori er der kun håndboldherrerne, der fik sølv ved OL i Tokyo.
Det er første gang, at Team Danmark uddeler lige store bonusser til paralympiske og olympiske atleter.
Her er oversigten over de danske medaljer ved OL og PL:
* Guldmedaljer, 100.000 kroner: Viktor Axelsen (badminton) Anne-Marie Rindom (sejlsport), Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen (banecykling) Lisa Kjær Gjessing (parasport/taekwondo) Tobias Thorning Jørgensen (parasport/dressur), Tobias Thorning Jørgensen (parasport/kür).
* Sølvmedaljer, 75.000 kroner: Amalie Dideriksen og Julie Leth (banecykling), Lasse Norman Hansen, Frederik Rodenberg Madsen, Rasmus Lund Pedersen, Niklas Larsen (banecykling), Jesper Hansen (skydning) Peter Grud Rosenmeier (parasport/bordtennis)
* Bronzemedaljer, 50.000 kroner: Joachim Sutton og Frederic Vustavel (roning) Emma Aastrand Jørgensen (kajak), Emma Aastrand Jørgensen (kajak), Pernille Blume (svømning), Daniel Wagner (parasport/længdespring).
* Sølvmedalje i holdsport, 500.000 kroner: Håndboldherrerne.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker