Der var ingen vej udenom, da Team Danmarks bestyrelse mandag eftermiddag satte sig sammen for at vedtage elitesportsorganisationens budgettet for 2010. På grund af de svigtende sponsor- og tipsindtægter skal der skæres kraftigt i næste års bevillinger til specialforbundene for at få regnestykket til at hænge sammen.
Bestyrelsen har vedtaget det fremlagte forslag, der går ud på at spare i alt 20 millioner, og den overvejede endda at skære endnu dybere.
- Fordi der er så stor usikkerhed om vores indtægter fra tipsmidlerne, diskuterede vi, om 20 millioner ville være nok. Vi endte med at lade det blive ved det, men vi frygter, at vi skal øvelsen igennem på et senere tidspunkt, siger Team Danmarks direktør Michael Andersen.
Han giver tirsdag besked til de 14 specialforbund, som bliver direkte berørt af besparelserne. Onsdag får offentligheden indsigt i sparekataloget, og så følger ellers en række drøftelser med de 14 forbund om, hvordan besparelserne kan effektueres.
Michael Andersen minder dog om, at alle forbund kommer til at mærke besparelserne, fordi otte millioner skal findes i det indirekte støtteapparat, som forbundene nyder godt af i dag.
- Det er på områder som sportspsykologi, fysioterapi, sportsmedicin og ernæring. Det er serviceydelser, som vi indtil nu har givet til vores verdensklasseatleter, men som der bliver skåret på i fremtiden, siger Michael Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker