Det rekordstore danske hold til vinter-OL leverede ikke mange lyspunkter. Nogle var med bare for at lære, men 12 af de 18 atleter er Team Danmark-støttede, og der var ikke tilfredshed med deres resultater.
- De Team Danmark-støttede atleter levede ikke op til forventningerne. Men der skal ikke herske tvivl om, at de gjorde deres yderste. Og der er helt sikkert ikke nogen, der er mere skuffede end atleterne, som har trænet intensivt i årevis for netop at levere varen ved OL, siger Team Danmarks formand Carl Holst i en pressemeddelelse.
- Men sådan er vilkårene i international topsport. Nu vil vi sammen med atleterne og forbundene evaluere forløbet og finde ud af, hvordan vi frem mod de kommende vinterlege, kan medvirke til bedre sportslige resultater, siger han.
Team Danmark skal nu evaluere indsatsen sammen med Danmarks Idræts-Forbund.
Team Danmarks målsætning var, at curlingkvinderne skulle have medalje, curlingherrerne skulle i top-seks, mens både ski cross- og snowboardcross-kørerne Sofie Fjellvang-Sølling og Julie Lundholdt skulle i top-otte. Ingen af målsætningerne blev opfyldt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde