Team Danmark og Dansk Volleyball Forbund ligger i åben krig om millionstøtte. På grund af økonomiske problemer vil Team Danmark skære i pengene til forbundet i 2010, men volleyballforbundet mener, at det er ulovligt.
Forbundet har pudset en advokat på sagen, og derfor har bestyrelsesmedlem i Team Danmark Niels Christian Levin Hansen bedt om, at lovligheden af beslutningen bliver diskuteret indgående på et bestyrelsesmøde torsdag. Han afviser ikke, at Team Danmark kan blive tvunget til at ændre beslutningen.
- Det må vi tage som det kommer. Nu skal direktøren have lov til at forklare sig. Alt efter, hvordan han gør det, står vi på fast grund eller det modsatte, og det må vi tage stilling til, siger Niels Christian Levin Hansen til Jyllands-Posten.
Formand for bestyrelsen, Carl Holst, er dog overbevist om, at Team Danmark er på sikker juridisk grund.
- Det er ikke forkert at drage den konklusion, siger Carl Holst.
- Det ville være unfair af mig at forholde mig til den (konflikten, red.) inden torsdag, men jeg vil sige, at vi skal være på sikker juridisk grund i det arbejde, vi skal igennem, siger han.
Team Danmark vil næste år spare 20 millioner kroner på grund af faldende indtægter.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker