Team Esbjerg får oprejsning og førstepladsen tilbage
Vestjyderne vandt stort ude over Ringkøbing Håndbold og overhalede FCM Håndbold i toppen af Boxer Dameligaen.
Team Esbjergs håndboldkvinder er tilbage på førstepladsen i Boxer Dameligaen.
Vestjyderne vandt søndag 32-24 ude over Ringkøbing Håndbold og har 32 point for 19 kampe.
Det er to point flere end FCM Håndbold før de afsluttende tre runder i grundspillet.
De to bedste hold i grundspillet går direkte til DM-semifinalerne, mens nummer tre-seks spiller to kvartfinaler om de sidste to pladser i semifinalerne.
Førstepladsen i grundspillet er dog ekstra attraktiv, fordi den giver adgang til kvalifikationen til Champions League i næste sæson.
Med sejren over Ringkøbing Håndbold fik Team Esbjerg revanche for det overraskende nederlag på 29-32 hjemme til Silkeborg-Voel i forrige spillerunde.
Team Esbjerg tog et ordentligt ryk i de sidste fire minutter af første halvleg, hvor holdet med fire scoringer gik fra 13-11 til en pauseføring på 17-11.
Herefter var det reelt slut med spændingen i kampen.
Johanna Ahlm blev topscorer for Team Esbjerg med syv mål, mens Ringkøbing Håndbolds Mathilde Neesgaard ligeledes scorede syv mål.
Ringkøbing ligger tredjesidst i Boxer Dameligaen med 11 point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned