Team Esbjerg fremtidssikrer norsk stjernespiller
Henny Reistad har scoret 187 mål i 53 kampe for Norges landshold. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Henny Reistad har forlænget sin kontrakt med Team Esbjerg frem til sommeren 2025.
Den norske stjernespiller Henny Reistad har viet sin fremtid til Team Esbjerg efter en fænomenal debutsæson for klubben.
Klubben oplyser torsdag på sin hjemmeside, at Reistad har lavet en ny kontrakt med klubben, der løber til sommeren 2025. Det er to år mere end hendes tidligere kontrakt.
Formand Bjarne Pedersen er ekstatisk.
- Vi er trådt ind på den helt store scene, hvor topklubber i hele Europa har budt sig til, men hvor Henny Reistad har valgt at fortsætte sin udvikling og karriere i Team Esbjerg.
- Det her er bare en helt vild dag for alle i og omkring klubben, og det har næsten ikke været til at holde ud at bære på den hemmelighed de seneste dage, siger Pedersen.
23-årige Reistad bragede med 245 mål og 114 assister ind i Kvindeligaen i sin debutsæson og blev valgt som årets spiller.
- Jeg har overvejet alle muligheder grundigt for at være sikker på mit valg, men da jeg havde gjort det, var det egentlig ikke så svært.
- I Team Esbjerg kan jeg udvikle mig både som håndboldspiller og person, jeg er glad for at se holdkammeraterne hver dag, og klubben har sat sig nye mål i den tid, jeg har været her, siger Reistad.
Reistad kom til Team Esbjerg i 2021, efter at hun netop havde vundet Champions League med Vipers Kristiansand.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde