Team Esbjerg genvinder førsteplads med sejr i Nykøbing
. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
OPDATERET MED BILLEDSERIE: Kristina Kristiansen scorede 12 mål for Nykøbing Falster, men det var ikke nok mod Team Esbjerg.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Team Esbjerg er tilbage på førstepladsen i Primo Tours Ligaen i håndbold.
Torsdag aften hentede vestjyderne en meriterende udesejr, da det blev 27-23 ude over Nykøbing Falster.
Team Esbjerg, der før kampen havde tabt to af de seneste tre ligakampe, har 24 point for 16 kampe.
Det samme har FCM Håndbolds regerende mestre, mens Randers HK er nummer tre med 20 point.
Nykøbing Falster er nummer seks med 17 point.
Annonce
Meget fokus i Scandlines Arena var rettet mod hjemmeholdets stregspiller Mette Gravholt, der for nogle dage siden blev fyret fra landsholdet af landstræner Klavs Bruun Jørgensen.
Mette Gravholt blev i kampen dog overskygget af klubkammeraten Kristina Kristiansen.
Nykøbing Falster fik en god start på kampen, og midtvejs i første halvleg førte holdet 7-5.
Det skyldtes ikke mindst Kristina Kristiansen, der førte an med adskillige mål.
Team Esbjerg vendte derefter kampbilledet på hovedet med fem scoringer på stribe, og fra stillingen 10-7 gik gæsterne til pause med en føring på 14-11.
I anden halvleg trak det gæstende mandskab fra, og der var ingen tvivl om udfaldet.
Emily Stang Sando stod en flot kamp for Team Esbjerg, og det kunne selv enmandshæren Kristina Kristiansen ikke stille noget op mod.
Playmakeren blev dog kampens topscorer med 12 mål.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker