Team Esbjerg henter ledig dansk håndboldprofil
Mette Gravholt skal spille for Team Esbjerg, hvor træneren har store forventninger til stregspilleren.
Den tidligere landsholdsspiller Mette Gravholt skal i dette forår hjælpe Team Esbjerg frem til medaljer.
Den vestjyske klub har mandag hentet den 33-årige stregspiller.
Esbjerg-træner Jesper Jensen har dermed fået lukket et pludseligt opstået hul på sit hold, efter at Ulrika Toft Hansen er blevet gravid, mens Rikke Zachariassen er på barsel.
- Vi har fundet en rigtig fin løsning med Mette Gravholt, hvis store kvaliteter vi håber at få implementeret hurtigt, siger Esbjerg-træneren i en pressemeddelelse.
- Angrebsmæssigt er hun formentlig Danmarks bedste stregspiller, men derudover kommer hun som person med en power, der forhåbentlig kan give holdet nogle ekstra procenter.
- Hun skal ikke bare hjælpe os, men gøre en forskel og tage ansvar i de kampe på højeste niveau, der snart kommer.
- Mette skal højne vores chancer for at tage medaljer i denne sæson, siger Jesper Jensen.
Mette Gravholt indstillede sidste år sin karriere, men blev overtalt til et comeback af den tyske klub Neckarsulmer. Af familiære årsager blev kontrakten ophævet i sidste uge.
Team Esbjerg indtager en øjeblikkelig fjerdeplads i landets bedste håndboldrække.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned