Team Esbjerg indleder med storsejr i Champions League
Team Esbjerg og Marit Malm Frafjord indledte søndag med en sikker sejr i Champions League ude over tyske Bietigheim. Foto: Marco Wolf Via Www.imago-Images./Ritzau Scanpix
Marco Wolf Via Www.imago-Images./Ritzau Scanpix
Team Esbjergs håndboldkvinder vandt den første kamp i Champions League, da holdet slog tyske Bietigheim.
Team Esbjerg kom godt i gang med gruppespillet i Champions League med en overbevisende sejr på 33-26 ude over tyske Bietigheim.
Det var den første kamp i gruppespillet for de to mandskaber, der spillede foran et begrænset antal tilskuere i Ludwigsburg på grund af coronapandemien.
Det tyske hold var kun foran i starten af kampen med føringer på 1-0 og 4-3. Men hurtigt fik Team Esbjerg-kvinderne sat sig tungt på opgøret.
Midtvejs i første halvleg kom Team Esbjerg foran 9-5, og tyskerne havde svært ved at følge med.
Jesper Jensens tropper dominerede kampen og var foran 19-12 ved pausen, og der kom aldrig for alvor spænding i opgøret.
Tværtimod trak Team Esbjerg fra i anden halvleg og kom foran med hele 29-18.
Der var klasseforskel i den første Champions League-kamp mellem de to hold i Tyskland.
Især højrefløjen Marit Røsberg Jacobsen og Mette Tranborg markerede sig flot for Team Esbjerg med mange mål og flere gode oplæg til scoringer.
Marit Røsberg Jacobsen blev kampens topscorer med otte mål.
Tyskerne fik dog reduceret en del gange, da danskerne slækkede lidt på det hele i slutningen af kampen, og så blev nederlaget en anelse mere hæderligt for det tyske hjemmehold.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet