Team Esbjerg sendes op i Champions League
Lodtrækningen til næste sæsons Champions League finder sted 2. juli, og Team Esbjergs håndboldkvinder er med.
Team Esbjergs håndboldkvinder skal spille Champions League. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Heri fremgår det, at Team Esbjerg er blandt seks klubber, som opgraderes til næste sæsons største klubturnering i Europa.
Team Esbjerg var i betragtning til en plads efter at have vundet grundspillet i landets bedste række.
- Det er fantastisk, at vi nu er sikret en plads i den fornemmeste europæiske turnering, siger Team Esbjergs bestyrelsesformand, Bjarne Pedersen, i pressemeddelelsen.
- Hele vores økonomiske og organisatoriske setup er gearet til, at vi deltager i Champions League, vi har for første gang indgået aftaler med internationale partnere, og vi har hentet spillere, der har en klar forventning om at spille med i turneringen. Alt går dermed op i en højere enhed, siger han.
Også cheftræner Jesper Jensen er tilfreds.
- Med Champions League-opgraderingen kan vi fortsætte ad den vej, vi for længst er på. Vi har handlet, efter at vi skulle være med, både med de spillere, vi har hentet ind i truppen, og måden, vi har forberedt os på.
- Jeg vil rangere deltagelsen på højde med at blive dansk mester, fordi det er så vigtigt for rekrutteringen af nye spillere, at vi for tredje sæson i træk er med og dermed attraktive for europæiske topspillere at komme til, siger Jesper Jensen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned