Team Esbjerg skaber luft i toppen med udesejr i Randers
Marit Røsberg Jacobsen havde en god aften med syv scoringer fra højre fløj. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Med fire spillerunder tilbage af grundspillet har Esbjerg et forspring på fire point til nærmeste forfølger.
Team Esbjerg har atter slået et pænt hul til forfølgerne i toppen af kvindernes håndboldliga, HTH Ligaen.
Med en 30-23-sejr på udebane over Randers HK øgede vestjyderne forspringet til nummer to, Odense, til fire point. Der er fire spillerunder tilbage af grundspillet.
Team Esbjerg har længe haft et komfortabelt forspring i toppen af ligaen, men et par overraskende pointtab på det seneste kombineret med Odenses fine form har rykket topholdene tættere sammen.
Da Odense i mandags besejrede Nykøbing Falster, var det fynboernes femte sejr på stribe. Holdet var da kun to point efter Team Esbjerg i ligatoppen, men nu er afstanden altså fordoblet.
Esbjergs sejr i Randers var aldrig for alvor i fare. Hjemmeholdet var kun foran én gang i hele kampen, nemlig ved stillingen 2-1.
Derfra satte Jesper Jensens tropper sig på begivenhederne og førte ved pausen med 17-14.
Højrefløjen Marit Røsberg Jacobsen havde en god aften med syv mål på otte forsøg, men som så ofte før trak Estavana Polman det store læs i esbjergensernes offensiv.
Den hollandske stjernespiller lavede selv fem mål, og havde næstsidste hånd på yderligere ti træffere.
Randers fulgte nogenlunde med til 18-21, men fik problemer i kampens sidste tredjedel.
Blot fem scoringer blev det til i kampens sidste 22 minutter og så kunne gæsterne i ro og mag udbygge forspringet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned