Team Esbjerg slår tilbage og smadrer ligaens bundprop
Team Esbjerg-træner Jesper Jensen (i midten) kunne glæde sig over et effektivt og slagkraftigt Esbjerg-hold, der fredag løb Ajax København over ende i ligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter nederlag til Aarhus United slog Team Esbjerg igen og slog Ajax København med hele 21 mål.
Håndboldkvinderne fra Team Esbjerg fik taget godt og grundigt revanche, da klubben tog i mod Ajax København fredag i HTH Ligaen.
Her stormede Esbjerg afsted på hjemmebane og løb fuldstændig hen over ligaens bundprop med en sejr på hele 35-14.
Dermed kom Esbjerg tilbage på vindersporet, efter at klubben senest på hjemmebane skuffede gevaldigt og tabte 25-28 til Aarhus United.
Det var sæsonens andet nederlag for Esbjerg, som med sejren er to point efter topholdet Odense Håndbold på andenpladsen.
Odense fører ligaen med 20 point for ti kampe, mens Esbjerg har spillet en kamp mere.
Det var tydeligvis et motiveret hjemmehold, der ønskede at slette indtrykket fra nederlaget til aarhusianerne, og efter ti minutter var Esbjerg foran 7-2.
Ajax reducerede til 5-9 efter lidt over et kvarter, men Esbjerg tog igen fra, og Elma Halicevic bragte Esbjerg foran 14-5 med seks minutter tilbage af første halvleg.
Pauseføringen på 18-9 blev udbygget til 19-9 af Kristine Breistøl på et straffekast kort inde i anden halvleg, og da føringen et kvarter efter pausen lød på 27-12, så var opgøret reelt afgjort, og det handlede primært om sejrens størrelse.
København Håndbold gjorde også sit til at holde sig til i toppen af ligaen, da mesterholdet på udebane besejrede TTH Holstebro 26-22.
Dermed nåede københavnerne den femte sejr i træk op på 16 point for 11 kampe på tredjepladsen, mens hjemmeholdet forblev på ti point på syvendepladsen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned