Team Esbjerg storsejrer i Kvindeligaens slutspil
Team Esbjerg har seks point i slutspilsgruppe 1 efter de første to kampe. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Særligt i anden halvleg skruede Team Esbjerg bissen på, og Silkeborg-Voel blev besejret med 38-27.
Team Esbjerg fortsætter i højeste gear i slutspillet i Kvindeligaen i håndbold.
Lørdag var Silkeborg-Voel på besøg i Esbjerg, og særligt i anden halvleg kørte hjemmeholdet gæsterne over og vandt med 38-27.
Med sejren topper Esbjerg slutspilsgruppe 1 med seks point. Silkeborg-Voel har endnu sit første slutspilspoint til gode i gruppen.
I den anden kamp i slutspilsgruppen vandt Nykøbing Falster Håndbold (NFH) senere lørdag 35-26 over Sønderjyske. Dermed er gruppen delt op på midten, hvor NFH ligger toer med fem point, mens Sønderjyske også er uden point.
Silkeborg-Voel fulgte lørdag eftermiddag godt med i store dele af første halvleg i lørdagens opgør mod Esbjerg.
Det var dog tydeligt, at hver gang Silkeborg-Voel lavede den mindste fejl, blev det straffet af et kynisk hjemmehold.
Gæsterne holdt i store dele af første halvleg fejlene på et minimalt niveau, hvilket også var nødvendigt.
Mod slutningen af første halvleg dalede kvaliteten i Silkeborg-Voels defensiv dog en smule, hvilke Esbjerg udnyttede til at gå til pause med en føring på 19-16.
Fra anden halvlegs begyndelse skruede Esbjerg bissen på, mens fejlene samtidig blev hyppigere hos Silkeborg-Voel.
Samtidig løftede Anna Kristensen i Esbjerg-målet for alvor niveauet og leverede flere store redninger.
Ti minutter inde i anden halvleg øgede Henny Reistad hjemmeholdets føring til syv mål, og derfra var det kun et spørgsmål om, hvor stor den vestjyske sejr skulle blive.
Esbjerg-træner Jesper Jensen udnyttede hen mod slutningen af opgøret den komfortable føring til at hvile profilen Henny Reistad, hvilket dog ikke betød, at hjemmeholdets niveau faldt i sejren, der endte på 11 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet