Team Esbjerg vil have mindst ét CL-point med fra Polen
Jesper Jensen ønsker at få mindst uafgjort ud af kampen i Polen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Team Esbjerg skal formentlig være bedre end lørdagens modstander, Perla Lublin, indbyrdes for at avancere.
Mindst uafgjort og et point. Det er Team Esbjergs ambition med lørdagens udekamp i Champions League mod polske Perla Lublin.
Ifølge en pressemeddelelse fra klubben betragter træner Jesper Jensen kampene mod Lublin som særskilte opgør i gruppen, hvor det gælder om at være bedst indbyrdes for at avancere.
Russiske Rostov-Don og CSM Bucaresti fra Rumænien er nemlig favoritter til at snuppe de to øverste pladser, og i det tilfælde kæmper Esbjerg og Lublin om tredjepladsen, der også giver videre adgang i turneringen.
- Mod Lublin skal vi hurtigt finde ud af, hvordan vi skal spille udekampen. Vi så søndag i Esbjerg, hvordan Bukarest styrede en udekamp ved at trække tempo ud, når der var behov for det.
- Derudover skal vi lave færre tekniske fejl end i de to seneste kampe, vi har spillet, siger Jesper Jensen.
Han henviser blandt andet til holdets første kamp i Champions League-gruppen, som Esbjerg på hjemmebane mod det rumænske hold tabte med 22-24.
Lublin tabte i samme runde med ti mål til Rostov-Don.
- Lublin er et fint hold med mange individuelle kvaliteter, men er ellers svært at bedømme, fordi videomaterialet mest er fra klubbens første kamp mod Rostov-Don.
- Spillestilen er østeuropæisk med et tungt krydsspil, arbejde omkring stregspillerne og et 6-0-forsvar, der ikke bør kunne overraske os.
- Forhåbentlig kan vi ligesom Rostov-Don, der er et af verdens dygtigste hold på det felt, komme til at løbe nogle kontraer. Og så skal forsvaret stå godt imod, siger Jesper Jensen.
Lørdagens kamp i Lublin begynder klokken 18.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned