Trods tempospecialister som Fabian Cancellara og Gustav Larsson på holdet, så var det langt fra nok for Team Saxo Bank i den indledende holdtidskørsel i Vuelta a España.
I modsætning til Team HTC-Columbia, der skød som en gul pil ind over målstregen, væltede det danske hold i spredt formation i mål. Og det koster tid, når samarbejdet ikke fungerer.
Holdet kom i mål med både Andy Schleck og klassementhåbet Fränk Schleck - der ikke er de bedste i tidskørslerne - i tiden 14,18 minutter, hvilket rakte til en tredjeplads. Team HTC-Columbia, der har Lars Bak på holdet, kom ind i tiden 14,06 minutter og snuppede sejren.
Første mand over stregen for det amerikanske storhold var supersprinteren Mark Cavendish. Han skal bruge Vueltaen til at forberede sig til VM i Melbourne den 3. oktober, men kan dog glæde sig over, at han nu skal køre i Vueltaens røde førertrøje.
Nummer to blev italienske Liquigas, mens Cervélo Testteam kom ind et enkelt sekund efter Team Saxo Bank.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde