Team Saxo Banks danskere skal intet i dag
Foto: wilmann thomas
wilmann thomas
Planen for Bjarne Riis' cykelhold er på 4. etape af Tour de France ganske enkel - nemlig at holde sig i ro gennem størstedelen af løbets 214,5 kilometer for til sidst at sende Saxo Bank-sprinteren JJ Haedo først over stregen i en forventet massespurt.
Det fortæller Michael Mørkøv, der på løbets 3. etape for tredje dag i træk gik i udbrud og vandt tilpas mange bjergspurter til, at han kan holde den prikkede bjergtrøje.
- Jeg skal ingenting i dag, det er stensikkert. Jeg holder mig i ro, siger Mørkøv og understreger, at det også gælder holdkammeraterne.
- Vi skal alle sammen holde os i ro på dagens etape. For os handler det om JJ. Ham tror vi på i dag, siger rytteren fra Kokkedal og suppleres af kollegaen Anders Lund.
- Som udgangspunkt skal jeg ingenting i dag. Og det gælder også de andre på holdet. Vi har JJ til finalen, så ham arbejder vi for, når vi når dertil, siger han.
Det meste af dagens etape løber langs Den Engelske Kanal, hvorfor arrangørerne angiveligt har forventet en etape præget af markant sidevind.
Bjarne Riis forventer dog ikke, at det kommer til at spolere holdets planer om en massespurt.
- Jeg tror ikke, at vinden kommer til at spille den rolle, som arrangørerne havde håbet på. Jeg tror ikke, det bliver så vildt i dag, siger Riis.
Den danske holdejer er overbevist om, at det bliver et opgør mellem sprinterholdene i Rouen, hvor ruten slutter.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker