Det nye luxembourgske cykelhold, der har Kim Andersen og Brian Nygaard som ledende figurer og Fränk og Andy Schleck som kaptajner, går endnu engang på hugst hos Bjarne Riis og Team Saxo Bank.
25-årige Anders Lund, der siden 2007 har kørt for Riis, skifter således arbejdsgiver, og følger dermed i fodsporene på Schleck-brødrene, Jakob Fuglsang, Jens Voigt, Dominik Klemme og Stuart O'Grady.
- Anders Lund er en god rytter, som bare fortsætter med at forbedre sig. At bedømme ud fra hans imponerende klatring i Giroen og den store støtte, han gav Fränk Schleck under Vueltaen i år, så tror jeg ærlig talt, at han vil blive en stor bjergrytter i de store etapeløb, siger sportsdirektør Kim Andersen i en pressemeddelelse.
Også Martin Mortensen skifter til det luxembourgske hold. Han har i år kørt for Vacansoleil, hvor han har leveret en solid indsats. Han er udset til at køre klassikere for holdet.
- Han er kun 25 år gammel og allerede en god rytter, hvor der samtidig er plads til at gro, siger Kim Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker