Team Sky: Nedkørt Wiggins vender hurtigt tilbage
Den britiske cykelstjerne Bradley Wiggins blev torsdag udskrevet fra hospitalet, efter at han onsdag aften blev kørt ned af en bil, mens han kørte en træningstur på cyklen. Det beretter Sky Sports.
Meldingen stemmer også fint overens med det, Tour de France-vinderens hold, Team Sky, allerede har udtalt om Wiggins' tilstand.
- Vi kan bekræfte, at Bradley Wiggins var involveret i en trafikulykke, mens han kørte en træningstur i nærheden af sit hjem i Lancashire onsdag aften.
- Han er blevet holdt på hospitalet natten over til observation, men de skader, han pådrog sig, er ikke alvorlige, og det er ventet, at han vil komme sig helt og hurtigt, lyder det fra Team Sky på holdets hjemmeside.
Ifølge flere engelske medier brækkede 32-årige Wiggins nogle ribben ved episoden. Han har angiveligt også slået sine hænder og håndled.
Det er endnu uvist, hvor slemt Wiggins faktisk kom til skade, men han er altså nu udskrevet.
Foruden årets Tour-triumf vandt Wiggins også OL-guld i enkeltstart ved sommerens lege i London.
Også den britiske landstræner, Shane Sutton, var involveret i ulykken. Han blev ligesom Wiggins væltet af cyklen, men er ifølge det britiske cykelforbund kommet slemmere til skade.
Suttons hoved er værst tilredt, men heldigvis havde han hjelm på, meddeler forbundet. Det er forventet, at Sutton skal blive på hospitalet nogle dage endnu.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde