Team Sydhavsøerne får mirakuløst point
NIcolaj Jørgensen udlignede i sidste sekund til 29-29 mod HØJ. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
HØJ Elite havde bolden med 9 sekunder igen, men smed den væk til sidst.
MARIBO Team Sydhavsøerne fik i sidste sekund vendt et truende nederlag til et enkelt point mod HØJ Elite og dermed fortsat ubesejret på hjemmebane i denne sæson.
Gæsterne førte 29-28 med ni sekunder igen og tog en timeout, men med tre sekunder igen lykkedes det Nicolaj Jørgensen at erobre bolden og score det udlignende mål samtidig med slutfløjtet til slutfacit 29-29.
Resultatet var dog en rimelig udgang på et opgør, der var en lige affære hele vejen igennem.
Team Sydhavsøerne var en smule bedre i første halvleg og kunne gå til pause foran med 16-14.
Men efter pausen fik HØJ Elite ædt sig ind og kom også foran med ti minutter igen.
Dog aldrig med mere end enkelt mål, og topkampen sluttede altså med en halv forløsning for hjemmeholdet og et enkelt point til begge hold.
Læs mere om dramaet i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker