Team Sydhavsøerne gik ned i Vendsyssel
Nicolaj Jørgensen måtte udgå med en skade i starten af anden halvleg mod Vendsyssel. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Nicolaj Jørgensen blev skadet i nordjysk nedtur.
VRÅ Team Sydhavsøerne tabte her til eftermiddag et vigtigt skridt i topstriden i 1. division, da de på udebane mod Vendsyssel overraskende led et nederlag på 32-30.
Det så ellers ganske fornuftigt ud i den indledende fase, da Team Sydhavsøerne kom foran med 6-2 og 7-3, men så fik nordjyderne hentet ind og bragt balance i regnskabet ved 8-8.
Men gæsterne trak fra igen til 13-10 op mod pausen og blev så ramt af flere udvisninger, der betød at Vendsyssel kun var bagud med en enkelt ved pausen ved stillingen 13-14.
Anden halvleg blev noget værre rod for gæsterne, der kort ind i anden halvleg måtte sige farvel til Nicolaj Jørgensen, der måtte udgå med en skade.
Det uheld rystede gæsterne, der kom bagud 19-16, men det så alligevel ud til at ende lykkeligt, da tre mål i træk pludselig sendte Team Sydhavsøerne i front med 29-28 med fire minutter tilbage.
Desværre var Vendsyssel langt fra færdige og vandt de sidste minutter med 4-1 og dermed kampen med 32-30.
Nederlaget var en streg i regningen for Team Sydhavsøerne, der må se HØJ Elite kravle forbi og op på andenpladsen efter deres tremålssejr over Ajax.
Team Sydhavsøerne spiller igen allerede på tirsdag på udebane mod HEI Skæring.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde