Team Sydhavsøerne: Halvt hold på skadeslisten
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Uheldene vælter ned over Lolland-Falsters mandlige håndboldflagskib.
Et uheld kommer sjældent alene ...
Det kan Team Sydhavsøerne bekræfte.
Cheftræner Jimmy Jørgensen har efter bare fire spillerunder i 1. division i håndbold et halvt hold på skadeslisten.
- Vi har seks spillere uden for med skader, og det er pisseærgerligt - især når vi søndag har en meget vigtig kamp foran os, siger Jimmy Jørgensen, som fik tre spillere skadet i søndagens kamp i Tønder, hvor det lykkedes at hive det ene point hjem efter en heroisk indsats.
Hverken Anders Hansen, Lars Haubroe eller Jesper Thomns kunne deltage i tirsdagens håndboldtræning. Og de medvirker heller ikke i eftermiddagens og aftenens træningspas. Det betegnes også som tvivlsomt, at de kan medvirke i fredagens træningslektion.
- Mit håb er, at Dolf (Anders Hansen, red.) kan træne fredag, hvor vi primært har forsvarstræning på programmet, siger Jimmy Jørgensen, som ikke regner med at Haubroe og Thomns kan træne fredag.
Lars Haubroe fik en skulderskade i Tønder og Jesper Thomns fik forværret albueskaden i skudarmen i det første minut i Tønder, hvor han scorede.
Jimmy Jørgensen krydser fingre for, at Thomns kan blive lappet sammen, så han kan deltage i forsvaret, samt at Haubroe kan deltage i både forsvars- og angrebsspillet i søndagens hjemmekamp i Maribo-Hallerne mod Ribe-Esbjerg, hvor Team Sydhavsøerne med en sejr kan kravle op midt i 1. divisionstabellen.
Team Sydhavsøernes venstre fløj Rasmus Pedersen kunne ikke spille i Tønder grundet en fodskade, som han fik under træningen i sidste uge, og Jimmy Jørgensen anser det for usandsynligt, at Rasmus Pedersen kan spille søndag.
Derudover er Anders Larsen (brækket finger) og Thorri Bjørn Gunnarsson (brækket hånd) endnu ikke kommet sig over deres skader.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker